Søg efter specifikke produkter her

Nystartet webshop

oprettet d. under E-handel, Emballage til forsendelse, Iværksætteri

Her hos billig emballage var det nærmest en tilfældighed at vi fik startet en webshop op. Vi driver jo primært også et lagerhotel for webshops, så vi kendte godt til e-handel. En hel del endda. Men det lå ikke lige i kortene at vi selv skulle starte en webshop, og sælge alt muligt inden for emballage. Muligheden bød sig fordi vi som forhandler af emballage kunne købe ind billigere til eget forbrug på lageret. Siden har det vist sig at være en rigtig god ide.

 

Måske du går I tankerne om at starte en webshop, eller måske er du havnet i opstart af en webshop uden egentlig at have planlagt dette. Måske vil du gerne sælge billig emballage ligesom os, eller måske har du nogle andre produkter du har fået adgang til, som det giver mening at sælge via nettet. Uanset hvad, så får du her lige en række tips som du måske kan bruge til noget.

 

Hvad vil du sælge

Først og fremmest skal du have fundet ud af hvad du gerne vil sælge. Du kommer til at bruge rigtig meget tid på dine produkter, så vælg endelig en produkt gruppe du interesserer dig for. Vi interesserer os rigtig meget for emballage, og det er en god ting, for vi har brugt tusinde af timer på at skrive og læse om emballage. Du tror det er løgn hvor meget tid man kan bruge på dette. Men hvis man er videbegærlig omkring emballage, og gerne vil vide alt om papkasser og boblekuverter, så kan man faktisk finde rigtig meget på nettet omkring dette. Dette skal du være opmærksom på. Lad være med at vælge baby udstyr hvis du ikke kan lide børn. Find noget du interesserer dig for, så har du nemmere ved at finde lysten til alle de timer du kommer til at lægge i dit projekt.

 

Leverandører

Når du ved hvad du skal sælge, så skal du have fundet nogle leverandører der vil levere til dig. Det er nemlig ikke en selvfølge at alle vil handle med dig. I vores tilfælde var det ikke alle emballage grossister som havde lyst til at levere papkasser til os. Men når først man har noget volumen, så er de fleste alligevel interesserede. Så lad være med at opgive fordi de største brands ikke vil levere fra dag et. Kom i gang alligevel, så skal de største brands nok komme til dig. Du skal dog være opmærksom på at det kan være svært at få besøgende på en webshop hvis ikke du har de rette brands, men find en vinkel til at løse dette. Slå på noget andet.

 

Valg af webshop

Måske har du allerede valgt en webshop platform, eller også er du i processen. Da vi skulle vælge en webshop til vores emballage, faldt det meget naturligt at vælge en af dem som vores lagerkunder brugte i forvejen, for så havde vi nemlig allerede alle integrationer på plads mellem shop og lager. Men der er et kæmpe udvalg af shops at vælge imellem. Hvilken en der er rigtig for dig, kommer meget an på dit behov og kundskaber. Måske er du meget lidt IT nørd, og vil bare gerne have en færdig shop med moduler du kan tilkøbe. Så bør du vælge en standard shop hos en udbyder som eksempelvis smart-web. Hvis du derimod er lidt kode nørd, og gerne vil rode med det hele selv, så findes der et stort udvalg af open source løsninger, hvor du selv kan få lov at pille lidt i koden.

 

Selv om vi mest går op i emballage og boblekuverter, så er vi også lidt kode nørder selv. Men vi valgte en standard hosted løsning alligevel. Vi havde ikke lyst til at bruge vores tid på kodning af shoppen, det skulle bare køre uden problemer. Så kan vi i stedet arbejde med alle de andre ting selv  Her en lille liste af webshops løsninger du kan vælge.

 

- Smart.web

- Wannafind

- Goldenplanet
- OSCommerce

- WooCommerce
- Dandomain

- Magento

 

Spar ikke på design og betalingsløsninger

Et af de steder det kan være dumt at spare, er på design og betalingsmuligheder. Selv om det måske kan være dyrt, så bør man have en professionel designer til at lave det graffiske. Betalings løsninger skal man heller ikke spare på. Det kan måske virke dyrt, men der skal ikke meget til for at en kunde afbryder sit køb, og irritation over manglende betalingsmulighed som eksempelvis master card eller dankort kan være nok. Hvis din shop ikke er for køn, kan du tabe salg alene på det faktum at kunden forlader din side inden de overhovedet har tjecket priserne på produktet. Begge ting lærte vi på den hårde måde. Efter at vi havde en professionel designer på vores emballage shop, solgte vi meget mere emballage end vi gjorde tidligere.

 

Du skal lave SEO, start med det samme

Du kan lige så godt komme i gang. Hellere i dag end i morgen. SEO er noget af det vigtigste du skal lave som webshop ejer. Du kan have verdens flotteste webshop med flot layout og landets billigste priser. Men hvis ikke nogen kommer forbi din shop for at se varerne, kan det være lige meget så sælger du intet. Da vi jo som bekendt går meget op i emballage, er det ikke så svært for os at have fantasi til at skrive en masse artikler om emballage og boblekuverter. Og efterhånden kender vi også en række steder hvor vi kan få lov til at skrive en helt masse om emballage. Men det er vigtigt at du kommer i gang, og helst med det samme. Det tager noget tid inden du får kredit for dit arbejde i søgemaskinerne. Det kan tage flere år at få den helt rette placering så folk får øje på dig når de søger online.

 

Køb ikke emballage for alle pengene

Når du så har fået gang i din shop, så lad være med at tro at der vælter ind med ordre allerede den første dag du åbner shoppen. Det tager tid, meget lang tid. Vi har set det rigtig tit. En af de fejl du ikke skal begå, er at bruge alle dine penge på at købe emballage hjem til flere hundrede ordrer. Brug pengene på noget andet i stedet, og køb kun sparsomt det emballage du har brug for til de første par ordrer. Desuden er det meget bedre at få lidt erfaring med afsendelse af dine varer, inden du køber for meget emballage. Måske ændrer du undervejs holdning til hvordan du vil bruge din emballage, og på den måde kan du ende med at brænde inde med et stort lager af papkasser eller boblekuverter som du måske aldrig får brug for.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar